Chelsea-manager efter triumf: Bliver vigtigere end Champions League
Han har været en af de største kritikere af turneringen, men nu hylder han alligevel potentialet efter Chelseas finalesejr.

Enzo Maresca og Chelsea vandt søndag aften VM for Klubhold, og nu roser den italienske manager turneringen.
For få uger siden var han ellers aldeles kritik over vejrholdene og banerne til turneringen, men efter Chelsea finalesejr mod PSG, var han noget mere positiv i forhold turneringen.
- Det er en stor triumf for os, og giver Chelsea-fansene mulighed for at have stjernen på vores trøje de næste fire år. Så det er en vej til stolthed, lød det fra manageren på det efterfølgende pressemøde.
Her skulle han også komme med en forudsigelse, der nok vil vække lidt opmærksomhed hos UEFA.
Den karismatiske Chelsea-træner ser nemlig - på trods af udfordringerne undervejs i turneringen - stort potentiale i de kommende år.
Også selv FIFPRO's præsident netop har kritiseret hele setupet omkring FIFA og deres nu afsluttede prestigeprojekt.
- Jeg har på fornemmelsen, at denne turnering bliver lige så vigtig, hvis ikke vigtigere, end Champions League, sagde Maresca, der også i maj vandt trofæet i UEFA Conference League.

- Jeg var heldig at være en del af trænerstaben på et hold, der vandt Champions League for et par år siden, men denne konkurrence har de bedste hold i verden, og jeg tror, vi kan værdsætte det på samme niveau, sagde italieneren, der tidligere en del af trænerstaben under Pep Guardiola i Manchester City, da de vandt Champions League i 2023.
Du kan læse mere om finalen ved klub-VM herunder - inklusiv kritikken fra FIFPRO:


Chelsea FC












