Chelsea-kaptajn: Forhåbentligt kan vi kæmpe med om PL-titlen Foto: Amanda Perobelli /REUTERS

Chelsea-kaptajn: Forhåbentligt kan vi kæmpe med om PL-titlen

Triumfen ved VM for klubhold giver Chelsea blod på tanden for at kæmpe med om det engelske mesterskab.

Foto: Amanda Perobelli /REUTERS

Chelsea sluttede 2024/2025-sæsonen af på fornem vis.

Først med en sejr i Conference League-finalen over Betis, og nu med titlen som verdens bedste klubhold efter at have spillet PSG ud af banen.

I Premier League endte The Blues på en fjerdeplads, der også giver adgang til Champions League, men i den kommende sæson håber klubbens anfører, Reece James, at det kan blive til endnu mere.

- Vi er på vej i den rigtige retning. At vinde det her trofæ mod sådan en god modstand sender et stort statement om, hvor meget klubben har udviklet sig.

- Forhåbentligt kan vi spille med om Premier League-titlen i næste sæson og nå langt i Champions League også, sagde Reece James til Sky Sports.

I flere sæsoner har Chelsea været langt fra kapløbet om at blive engelske mestre.

I den forgangne sæson blev det som nævnt til den fjerdeplads, men i sæsonen før det spillede London-giganterne sig kun til en samlet sjetteplads i Premier League.

Det var også grunden til, at Chelsea skulle spille Conference League i sidste sæson, som klubben endte med at vinde til sidst.

I 2022/2023-sæsonen stod det dog endnu værre til, da Chelsea sluttede som nummer 12.

Søndagens klub-VM-finale mod PSG endte i en storsejr til The Blues. Læs mere om kampen herunder:

Fortryllende Cole Palmer sikrer stor Chelsea-triumf mod PSG

Mest læste

Notifications

Notifikationer