Campo erfarer: Middelfart henter tidligere Superliga-profil De nyoprykkede fynboer forstærker sig til den kommende sæson i BetiniaLIGA.

Campo erfarer: Middelfart henter tidligere Superliga-profil

De nyoprykkede fynboer forstærker sig til den kommende sæson i BetiniaLIGA.

En erfaren herre skal hjælpe Middelfart gennem en sandsynligvis svær sæson i BetiniaLIGA.

Campo erfarer nemlig, at Søren Reese snart bliver præsenteret hos fynboerne.

I midten af juni skrev Reeses tidligere klub, Fremad Amager, at den 31-årige forsvarsspiller sagde farvel, fordi klubben har mistet tilladelsen til at skrive nye kontrakter efter økonomiske problemer.

Derfor har den erfarne danske fodboldspiller været fri på markedet, men ikke meget længere.

Søren Reese har spillet i flere danske klubber, men det er første gang, at destinationen bliver på Fyn.

I tre år af karrieren var han ejet af FC Midtjylland, men uden at spille en eneste kamp for førsteholdet. Primært har Reese været lejet ud, hvor både AC Horsens, Esbjerg fB og Sønderjyske Fodbold har haft glæde af ham.

Superliga: FC København-Viborg FF Andreas Cornelius FCK - Lukas Lerager Viborg tackler og Soeren Reese

Han har dog flest kampe i den grønne Viborg-trøje, hvor han akkurat nåede 100 kampe, heraf 48 kampe i Superligaen.

Hvad der ellers sker på transfermarkedet kan du blive klogere på herunder i Campos transferoverblik:

Overblik: Se alle officielle transfers fra sommeren 2025

Mest læste

Notifications

Notifikationer