Messi og tidligere BIF-profil stod for målene i ny Inter Miami-sejr Foto: Rich Storry

Messi og tidligere BIF-profil stod for målene i ny Inter Miami-sejr

End ikke den tidligere Brøndby-spiller Hanny Mukhtar kunne stille noget op med målkongen Lionel Messi.

Foto: Rich Storry

På topscorerlisten dyster Inter Miami og Nashville SC om, hvem der skal være målkonge af MLS.

I det interne møde mellem de to klubber viste Lionel Messi klassen med to mål, mens hans topscorerduellant Sam Surridge slet ikke fik scoret.

I stedet var det den tidligere Brøndby-spiller, Hanny Mukhtar, der kom på måltavlen i forsøget på at hamle op med et suverænt kørende Inter Miami-hold.

Det var dog ikke nok, for med Messis to mål vandt Inter Miami med 2-1 i klubbens femte MLS-sejr i træk.

17 minutter inde i opgøret bragte Messi sit mandskab på 1-0 på rigtig Messi-manér. Et fladt frispark snyder muren og går direkte i mål.

Kort efter pausen udlignede Hanny Mukhtar for Nashville SC, men Messi viste igen målnæse med den afgørende scoring efter 62 minutter på en uheldig Nashville-bold.

Foto: Photo by Rich Storry

Med sejren haler Inter Miami ind på topklubberne i MLS, således at Messi og co. nu er nummer fem i tabellen.

Nashvilles flotte stime uden nederlag sluttede dermed efter at have hentet point i de 12 foregående opgør.

Se kampens mål herunder:

Lionel Messi, Inter Miami (1-0)

Hanny Mukhtar, Nashville SC (1-1)

Lionel Messi, Inter Miami (2-1)

Messi kom også op på siden af Sam Surridge på topscorerlisten i MLS, hvor de begge har nettet 16 gange i denne sæson.

I hælene på dem befinder en tidligere FC Midtjylland-spiller sig. Brasilianske Evander har scoret 13 mål, mens danske Anders Dreyer har 11 mål.

Netop danske Dreyer var også på måltavlen i San Diegos sejr. Læs mere om det herunder:

Anders Dreyer lynede igen og sendte San Diego til tops

Mest læste

Notifications

Notifikationer