Dansker og tidligere BIF’er på tavlen i norsk topbrag Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Dansker og tidligere BIF’er på tavlen i norsk topbrag

Eliteseriens nummer ét og tre bragede sammen søndag aften.

Japhet Sery Larsen og Hugo Vetlesen
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Der var lagt op til et topbrag, da Brann hjemme tog imod Viking, som topper den norske Eliteserien.

Viking lå inden kampen suverænt nummer ét med seks point ned til nærmeste forfølger.

Brann fik stukket en kæp i Viking-hjulet, da værterne løb med sejren.

Brann kom allerede efter 18 minutter foran på en scoring af Joachim Soltvedt.

Og blot 10 minutter senere kom den danske forsvarsspiller Japhet Sery Larsen så også på tavlen. Og derved kunne Brann gå til pause med en føring på 2-0

Efter pausen blev ondt værre for Viking, da den tidligere Lyngby-spiller Sævar Magnusson øgede føringen til 3-0.

Japhet Sery Larsen og Hugo Vetlesen
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Som en lille plaster på såret reducerede den tidligere Brøndby-dynamo Joe Bell i kampens overtid, hvor danske Japhet Sery Larsen også modtog sit andet gule kort i kampen, så stopperen måtte forlade banen før tid.

Dermed indtager Brann nu ligaens andenplads, imens Viking fortsat er førerhold.

Mest læste

Notifications

Notifikationer