Cucurella ligeglad med pengepræmie: Det er til ejerne
Chelsea-backen ser frem mod søndagens Klub-VM-finale, hvor der er mange penge på spil.

Søndag aften brager Chelsea sammen med Champions League-vinderne PSG, når vinderen af Klub-VM skal findes.
De to mandskaber, som har nået finalen, har allerede skaffet omkring 689 millioner kroner hver især, blot for at nå finalen. I finalen er yderligere cirka 65 millioner på spil.
Spanske Marc Cucurella er dog ligeglad med, at der er mange penge på spil.
- Vi kan få et guldlogo på vores trøje i fire år.
- Pengene er mere til ejerne og sportsdirektørerne, men det er første gang, at turneringen spilles, så vi kan være de første til at vinde. Det giver os selvtillid og energi, fortæller Marc Cucurella i et interview med talkSPORT.
Der er i dagene op til finalen blevet målt temperaturer op til 38 grader ved MetLife Stadium i New Jersey, hvor finalen skal spilles.
- Jeg ved, at det bliver svært, fordi det er en finale efter en lang sæson, og kampens starttidsspunkt er en smule besværligt. Det er meget varmt.
Marc Cucurella har spillet 112 kampe for Chelsea, hvor det er blevet til otte mål og ni oplæg.
Der er kampstart til finalen ved Klub-VM søndag klokken 21.
Chelsea FC












