Anderson tabte i debut: Jeg kunne have scoret Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Anderson tabte i debut: Jeg kunne have scoret

Mikael Anderson fik debut for Djurgården, men holdet tabte til ligaens bundprop.

Mikael Anderson for AGF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det blev ikke til den debut, som Mikael Anderson havde ønsket sig.

I slutningen af juni byttede den islandske landsholdsspiller Aarhus ud med Stockholm, da han skiftede fra AGF til Djurgården.

Debuten kom søndag eftermiddag, da Djurgården var på besøg hos Allsvenskans absolutte bundprop, Värnamo, der inden dagens kamp blot havde skrabet fire point sammen i 14 kampe.

Desværre for Anderson og Djurgården lykkes det hjemmeholdet at få sæsonens første sejr.

Mikael Anderson blevet skiftet ind i pausen.

- Vi skabte en masse chancer, men scorede ikke. Jeg kunne selv have scoret. Jeg fik en god aflevering fra Tokmac (Nguen, red.), og jeg skulle have scoret, fortæller Mikael Anderson til svenske Expressen.

Den 27-årige var glad for at få sin debut, men det dårlige resultat fyldte meget.

- Det føles bittersødt. Det var fantastisk at få min debut for Djurgården. Fansene fik det til at føles som om, at vi spillede på hjemmebane. Men vi er selvfølgelig ikke glade for resultatet.

- Glæden ved at spille er overskygget af, at vi taber sådan her. Vi skal aldrig tabe sådan en kamp

Anderson og holdkammeraterne havde en del gode chancer, men tabte altså kampen.

Læs mere her:

Djurgårdens tabte til bundprop i Anderson-debut

Mest læste

Notifications

Notifikationer