Over 20.000 tilskuere: FCK slår HSV i testkamp
Der var festlig stemning, da FCK sendte Hamburg SV hjem med et nederlag.

Rammerne til kampen mindede på ingen måde om en testkamp.
Men en testkamp var trods alt, hvad FC København og Hamburg SV spillede, da københavnerne vandt 1-0 i sin sidste test inden Superliga-åbneren mod Viborg FF.
Hele 23.132 tilskuere var på plads i Parken, og de fik hurtigt noget at juble over.
Efter blot ti minutters spil fandt Elias Achouri plads til et indlæg, som Jordan Larsson resolut sendte ind bag HSV-keeperen, og derved stod der 1-0 til værterne.
Nyindkøbet Youssoufa Moukoko ville også lege med få minutter senere, men her formåede HSV-keeperen at redde forsøget.
FCK's nye keeper Dominik Kotarski fik også vist prøver på sine kvaliteter, da han i slutningen af første halvleg flot reddede et forsøg, der sad helt oppe under overliggeren.
Uheldigvis for FCK blev Gabriel Pereira skadet i anden halvleg, hvor brasilianeren måtte forlade banen.
Derved vandt FC København 1-0 mod Hamburg SV, og er derved klar til at rejse til Viborg på fredag, hvor de to mandskaber åbner Superligaen 2025/2026.

AGF har også været i kamp mod en storklub.
Læs mere her:

F.C. København
Hamburger SV












