Medie erfarer: Barca-talent på plads hos spansk konkurrent
Barcelona er tæt på et salg.

Ti kampe var alt det kunne i blive til i sidste sæson for Pablo Torre i FC Barcelona - og derfor er han nu på vej.
FC Barcelona har i en længere periode været overbooket på midtbanen, hvor flere unge talenter kæmper om få de pladser, og derfor har Torre angiveligt været på jagt efter en ny destination.
Og den jagt er ved at være i mål nu.
For skal man tro det spanske medie Sport, så er den unge spanier angiveligt på plads hos RCD Mallorca, hvor han forventes at underskrive i de kommende dage.
Forhandlingerne mellem de to klubber har stået på i flere uger, men nu skulle de være nået til enighed.
Pablo Torre og Mallorca var efter sigende allerede nået til enighed om de personlige forhold for over en uge siden.
Handlen lyder på en transfersum på fem millioner euro, svarende til cirka 37 millioner kroner.

Dertil beholder den catalanske storklub angiveligt 50 procent af rettighederne af den 22-årige midtbanemaestro.
Øboerne har dog mulighed for at købe de resterende 50 procent for 25 millioner euro, svarende til 186 millioner kroner, melder Sport.
Pablo Torre kom til Barca tilbage i 2023, hvor han under opholdet i Catalonien ligeledes har været udlånt til regionnaboerne fra Girona. Spanieren har bidraget med fem mål og fire oplæg i sine 27 kampe for Blaugrana.
FC Barcelona












