Lyngby-boss med kryptisk melding om kontraktfri Bror Blume Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lyngby-boss med kryptisk melding om kontraktfri Bror Blume

Lyngbys sportschef tror på snarlig afklaring om Bror Blume.

Bror Blume i aktion for AF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Bror Blume ved snart, om han er købt eller solgt i Lyngby Boldklub.

Den tidligere Lyngby- og AGF-profil har trænet med på Lundtoftevej de seneste uger, efter at han kontrakt udløb i østrigske WSG Tirol denne sommer.

Snart er der en afklaring på, om fremtiden for Bror Blume ligger hos De Kongeblå, hvor han spillede som ung også nåede 140 kampe på førsteholdet, inden han skiftede til AGF i 2018.

- Jeg tror godt, jeg tør love, at vi har meldt noget ud omkring Bror, inden vi skriver næste Transferupdate, udtaler sportschef Nicas Kjeldsen i en transferupdate på Lyngbys hjemmeside.

Lyngby har gennem denne sommer kommunikeret en 'transferupdate' på klubbens hjemmeside, og skal man tro frekvensen af de seneste opdateringer, så er der en ny update om ti-tolv dage.

Og Kjeldsen taler i varme vendinger om Bror Blumes indtog til Lyngbys træning.

Bror Blume i aktion for AF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Han har gjort det godt på træningsbanerne, og han er en dygtig mellemrumsspiller med en god fod, som vi tror, kan løfte vores offensiv med flere mål og assists.

Lyngby spiller i 1. division i denne sæson.

Mest læste

Notifications

Notifikationer