Kotarski efter debut: Kunne snakke græsk med Hatzidiakos
Den kroatiske keeper fik lørdag eftermiddag sin uofficielle debut for FCK.

Dominik Kotarski er den nye mand i FCK-buret, og lørdag eftermiddag fik han sin uofficielle debut, da københavnerne slog HSV 1-0 i Parken. Der var hele 23.132 tilskuere til opgøret.
- Begge holds fans var fantastiske. Hele kampen var det godt, og det er derfor, vi spiller fodbold, fortæller Dominik Kotarski til FCK TV.
Kotarski har kun været i København i cirka tre døgn, men han er allerede ved at falde godt til.
- Indtrykket er godt. Alle er super venlige og støttende. Jeg kan godt lide byen, hvilket er vigtigt for mig og min kone.
Den 25-årige fik et rent bur i sin første FCK-kamp, hvilket glæder serberen.
- Det var godt. Det vil blive bedre og bedre, når vi spiller flere kampe sammen. Det er altid lidt svært i starten, især for målmænd og forsvarsspillere.
Den kroatiske keeper er kommet til København fra græske PAOK, hvor han har tilegnet sig nogle gavnlige sprogkundskaber.
- Det var rart, at kunne snakke græsk med Pantelis (Hatzidiakos, red.). Men også med de andre er kommunikationen god.
Kotarski og FCK er nu klar til at åbne Superligaen på fredag, hvor Viborg venter.
F.C. København












