Jubel i Vejle: Faghir har selv ønsket at komme hjem Foto: Michael Svenningesen

Jubel i Vejle: Faghir har selv ønsket at komme hjem

Wahid Faghir er præsenteret i Vejle.

Faghir i Vejle
Foto: Michael Svenningesen

Wahid Faghir er tilbage i Vejle Boldklub.

Den 21-årige vender hjem efter fire år i tyske Stuttgart, og Faghir har underskrevet en kontrakt i Vejle som strækker sig helt frem til sommeren 2028.

Dermed vender Faghir hjem til barndomsklubben, som har været på udkig efter en angriber, fortæller klubbens sportsdirektør, Mikkel Hemmersam.

- Vi har været på jagt efter en nummer 9, der passer ind i den kultur, vi har og skal udvikle i Vejle Boldklub. Samtidig har det været væsentligt, at Wahid kender klubben, har bevist sig i 3F Superliga, men også med sine kun 21 år at han har et salgspotentiale, når vi får karrieren tilbage på sporet, lyder det fra Hemmersam.

Sportsdirektøren fortæller, at Faghir har haft det svært i Stuttgart, men at det seneste halve år har været god for den stærke angriber, hvor han har bygget sig op på tyskernes reservehold.

Faghir i Vejle
Foto: Michael Svenningesen

Derfor er han klar til at tage næste skridt i Vejle.

- Wahid har selv haft et stort ønske om at vende hjem til Vejle Boldklub for at blive en del af vores nye rejse. Det er den helt afgørende faktor i, at dette her er muligt. Vi får en Wahid tilbage, der har ambitioner og viljen til at ville bevise sig selv, slutter Hemmersam.

Faghir får trøjenummer 19 i Vejle.

Mest læste

Notifications

Notifikationer