FCK-test mod HSV udskudt: Forstår skuffede fans Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FCK-test mod HSV udskudt: Forstår skuffede fans

F.C. København oplyser, at træningskampen mod Hamburger SV er udskudt med et kvarter.

Achouri for FCK
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

F.C. København spiller lørdag sidste testkamp inden sæsonstart, når Hamburger SV gæster Parken.

Kampen skulle været fløjtet op klokken 16, men nu oplyser FCK, at opgøret udskydes med et kvarter på grund af trafikale udfordringer på Storebæltsbroen.

Her har der tidligere på dagen været en sammenstød, som har spærret noget af trafikken, og det har blandt andet haft konsekvenser for mange tyskere, som sidder fast i trafikken.

Der er solgt 8000 billetter til den tyske sektion i Parken, og derfor er der angiveligt skuffelse at spore hos flere fans af Hamburger SV, som nu måske ikke når frem i tide.

HSV forstår skuffelsen, fremgår det af et opslag på X.

- Da nogle af jer stadig sidder fast i trafikken, vil kickoff være et kvarter senere klokken 16:15.

- Vi forstår selvfølgelig jeres skuffelse, da dette kun vil hjælpe et begrænset antal af jer. Et endnu senere kickoff-tidspunkt er desværre ikke muligt af organisatoriske årsager, skriver HSV på sin officielle kanal på det sociale medie.

Kampen fløjtes op klokken 16:15.

Mest læste

Notifications

Notifikationer