Dansker sænker Molde med to sene mål Foto: SK Fredrikstad

Dansker sænker Molde med to sene mål

Danske Oskar Øhlenschlæger lavede to mål i kampens slutning.

Oskar Øhlenschlæger præsenteres i Fredrikstad SK
Foto: SK Fredrikstad

Den blot 21-årige dansker Oskar Øhlenschlæger blev afgørende, da Fredrikstad besejrede Molde, som har fået en forfærdelig start på sæsonen.

Molde har nu blot 14 point efter 14 kampe i Eliteserien.

Alt gik ellers efter planen for gæsterne. Molde førte 2-0 langt indtil kampens slutning.

Det skulle dog vise sig hurtigt at kunne vende for det dårligt kørende Molde-mandskab.

Så indtraf katastrofen for Molde, da først Eirik Haugan lavede selvmål efter 82 minutters spil.

Få minutter senere kom Oskar Øhlenschlæger så i fokus, da han på under tre minutter lavede to mål, som sendte sejren til Fredrikstad.

Fredrikstad indtager derved Eliteseriens syvendeplads.

Med sine to mål er den 21-årige dansker nu oppe på fire mål i 14 kampe for Fredrikstad i Eliteserien i denne sæson.

Danskeren kom til klubben fra Vendsyssel i starten af 2025.

Mest læste

Notifications

Notifikationer