BIFs nye japanere er faldet godt til: De er alle sammen “my bros”
Kotaro Uchino og Sho Fukuda er blevet mødt af en venlig Brøndby-trup, og det betyder meget for de to japanere.

Yuito Suzuki har forladt Vestegnen, men det har det japanske aftryk ikke. For to nye ansigter er kommet til i Kotaro Uchino og Sho Fukuda.
Det er første gang, at de to japanere bevæger sig til Europa, og det giver flere udfordringer i et nyt land og en ny klub med nye holdkammerater og et nyt sprog.
Det på trods er Uchino og Fukuda faldet godt til. Det skyldes ifølge japanerne nogle venlige mennesker i og omkring Brøndby, og sidstnævnte Sho Fukuda har er da også allerede kommet på kaldenavne med flere medspillere.
Noget, der betyder meget for den 24-årige japaner.
- Der er kun gået få dage efter jeg startede i Brøndby, men alle siger allerede: ”My friend” eller ”my brother”. Det giver mig en glædelig følelse, og jeg har fået et indtryk af, at det er nemt at blive tætte med mine holdkammerater og etablere en god relation med.
- Allerede den første og anden dag efter jeg startede i Brøndby kaldte Boss (Daniel Wass, red.) mig ”my friend”, så jeg kalder også ham også ”my friend”. Det gælder også for mig og Justin (Che, red.). De er alle sammen ”my bros” nu, fortæller Sho Fukuda i et interview med Brøndby TV.

Også 21-årige Kotaro Uchino er glad for den gode modtagelse, han har oplevet hos sin nye klub.
- Siden jeg nu skulle spille for et udenlandsk hold, tænkte jeg, at det ikke ville være let at kommunikere med mine holdkammerater. Men jeg synes, at mine holdkammerater og staben er rigtig søde mod mig. Derfor synes jeg, at jeg nemt kunne komme ind i den gode atmosfære, som klubben har.
- Jeg fik en positiv overraskelse, da mine holdkammerater ville prøve at snakke med mig. Lige fra den første træningsdag tog mine holdkammerater imod mig med glæde. Det føltes næsten som om, at jeg allerede havde kendt dem i lang tid. Det er jeg meget taknemmelig for, fortæller han til Brøndby TV.
Uchino fik sig en drømmedebut i Brøndby-trøjen i testkampen mod Vejle, hvor han scorede to mål. Fukuda har endnu sin debut til gode.
Cheftræner Frederik Birk har store forventninger til de to nye japanere, som han håber kan vise sig lige så flot frem, som Yuito Suzuki endte med at gøre. Han har dog også tålmodighed. Læs mere herunder:

Brøndby IF












