Viborg-profil solgt til skotsk fodbold Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg-profil solgt til skotsk fodbold

Ibrahim Said vinker farvel til Viborg FF og dansk fodbold.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ibrahim Said skal til skotsk fodbold.

Viborg FF oplyser således fredag, at han er blevet solgt til Motherwell FC.

Salget sker efter fire år hos den grønklædte Superliga-klub.

I alt fik han 112 kampe for Viborg.

- Nu får han en ny start i Skotland, og vi håber virkelig på, at han lykkes derovre, for der er et stort potentiale, som skal forløses. Vi takker ham for tiden i Viborg og ønsker ham alt det bedste i fremtiden, siger Viborg-sportschef Mads Agesen.

Den 23-årige kantspiller ser selv tilbage på sin tid i Viborg med glæde.

Han glæder sig dog også til de nye udfordringer i Motherwell, hvor han får danske Jens Berthel Askou som cheftræner:

- Det er specielt at sige farvel til Viborg, men samtidig glæder jeg mig også til det næste kapitel i min karriere. Jeg var meget ung, da jeg kom til Europa og jeg har lært utroligt meget her. Viborg stolede på mig og gav mig chancen, og det vil jeg altid være taknemmelig for. Det er min første professionelle klub og her jeg scorede mit første mål, så jeg glemmer aldrig min tid her.

-Jeg rejser fra Viborg med mange gode minder, jeg har fået mange gode venner og jeg har også fået mig en dansk familie, som jeg kommer til at savne. Nogle gange er livet sådan, at alting ikke går som man håber, men jeg har været glad for mine år i Viborg og jeg håber det bedste for alle de gode mennesker i klubben, siger han.

Motherwell endte i sidste sæson på ottendepladsen i den bedste skotske række.

Mest læste

Notifications

Notifikationer