Preston mindes Jota inden træningskamp mod Liverpool Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Preston mindes Jota inden træningskamp mod Liverpool

På søndag mødes Preston North End og Liverpool i en træningskamp, og i forbindelse med kampen vil Diogo Jotas og André Silvas død blive markeret.

Diogo Jota går fra banen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Den 3. juli mistede brødrene Diogo Jota og André Silva livet på tragisk vis i en trafikulykke i Spanien.

De to brødres død vil blive et stort tema på søndag, hvor Liverpool for første gang skal i kamp igen efter tabet af en holdkammerat.

Arne Slots mandskab møder Preston North End, og holdet fra The Championship har fredag meldt ud på sin hjemmeside, hvordan man vil ære og mindes Liverpool-stjernen Diogo Jota og André Silva.

Træningskampen fløjtes i gang klokken 15:00 på søndag, og alle opfordres til at tage plads senest 14:45.

Klokken 14:50 vil Liverpool's hymne "You’ll Never Walk Alone" blive sunget, hvorefter Preston's anfører, Ben Whiteman, vil lægge en krans foran de medrejsende Liverpool-fans' tribune.

Foto: Phil Noble/REUTERS

Inden kampen sættes i gang vil der også blive afholdt et minuts stilhed.

Preston slutter med at skrive, at begge hold vil bære sørgebind.

Jota er Liverpools evige nummer 20

Mest læste

Notifications

Notifikationer