Medie: Bruun Larsen er på plads i Premier League
Den danske kantspiller skal atter prøve kræfter med Burnley, lyder det.

Det ligner en genforening mellem Jacob Bruun Larsen og Burnley - og dermed også Premier League-fodbold for den danske kantspiller.
I hvert fald skriver Sky Sports Germany-journalisten Florian Plettenberg, at en aftale mellem Stuttgart og Burnley er faldet på plads.
Handlen sender omkring fire millioner euro i retning af den tyske Bundesliga-klub.
Dertil udstyres Bruun Larsen med en aftale frem til 2029.
Jacob Bruun Larsen var senest i Burnley i 2023/24-sæsonen på leje fra Hoffenheim.
I begyndelsen af året skiftede han så fra Hoffenheim til Stuttgart, hvor hans kontrakt lige nu løber frem til 2027.
Han står noteret for 20 kampe med en enkelt scoring og et enkelt oplæg til følge for sin nuværende klub.
I Burnley, der netop er rykket op fra Championship, kan han se frem til at blive holdkammerat med Oliver Sonne.
Burnley
VfB Stuttgart












