Håpnes valgte AaB: Fik varm anbefaling af tidligere profil
AaB har fredag skrevet under med norske Alexander Håpnes.

AaB-truppen er ved at tage form.
Torsdag præsenterede klubben Andreas Maarup, og fredag følger nordjyderne op med endnu en tilføjelse til midtbanen.
Her har AaB tilknyttet den 23-årige nordmand Alexander Håpnes, der kommer til Nordjylland fra Moss FK i den næstbedste norske række.
Håpnes rykker nu til de bolchestribede, og både klubbens renommé og et bekendtskab med en tidligere AaB-spiller har spillet ind i beslutningen.
- AaB er en meget, meget stor klub, og jeg kender Kjetil Wæhler (tidligere AaB-spiller fra 2009-12, red.) , som kun har talt godt om klubben, så jeg er utrolig glad for at denne mulighed bød sig. Alt, hvad jeg har set indtil videre, er supergodt, så jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at komme i gang.
- Jeg glæder mig til at vise, at jeg er en holdspiller, der kommer med en masse intensitet i erobringsspillet, og så håber jeg, at vi sammen kan få skabt en masse gode minder på stadion og opnå klubbens målsætninger, siger Alexander Håpnes til AaB's hjemmeside.

I sin tid hos Moss FK blev det til 98 optrædener, der bød på fire scoringer og otte assists.
Norske Håpnes deltager allerede fredag kl. 10:30 i sin første træning med sine nye holdkammerater.
AaB's administrerende direktør har udtalt sig om tilføjelsen af Håpnes. Læs mere her:

AaB












