Birk før sæsonstart: Mangler lige det sidste Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Birk før sæsonstart: Mangler lige det sidste

Frederik Birk og Brøndby IF er i fuld gang med forberedelserne til den nye sæson.

Frederik Birk gestikulerer med hænderne.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Om en uge ruller Superliga-bolden atter rundt omkring i Danmark.

Således er forberedelserne i fuld gang forud for den nye sæson, og for Brøndbys vedkommende foregår det aktuelt i Østrig.

Forud for den nye sæson har Frederik Birk og Brøndby pudset formen af mod klubber som Hvidovre IF, Vejle Boldklub og senest LASK Linz, hvor der har været gode takter - men de blå-gule mangler lige det sidste ifølge Birk.

- Hvis vi tager vores seneste kamp (mod LASK Linz, red.), så var der i virkeligheden en fin stabilitet og en fin bund i tingene, men der mangler stadig, at der hvor det sidste 'klik' skal ligge både imod bolden, men også med bolden - der skal vi være stærkere, fortæller Frederik Birk til Viaplay

- Nu er der jo sket lidt udskiftning i truppen, så jeg har kaldt det et 'window of opportunity', både hvad angår muligheder i spillet, men selvfølgelig også på gruppedynamik, og det er jo det, vi kigger ind i.

Du kan se hele interviewet med Frederik Birk i videoen over artiklen.

Frederik Birk gestikulerer med hænderne.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forud for den nye sæson har Brøndby sejret mod Vejle og LASK Linz, mens Hvidovre IF spillede lige op med klubben fra Vestegnen.

Frederik Birk og kompagni spiller søndag den sidste testkamp i pre-season mod Hertha Berlin, før man tager hul på Superliga-sæsonen søndag den 20. juli hjemme mod Silkeborg IF.

Mest læste

Notifications

Notifikationer