Arsenals fans laver underskriftsindsamling mod nyindkøb Foto: Dylan Martinez/REUTERS

Arsenals fans laver underskriftsindsamling mod nyindkøb

Noni Madueke rangerer ikke særlig højt på listen blandt flere af Arsenals fans.

Foto: Dylan Martinez/REUTERS

Det kan umuligt være rar læsning for Noni Madueke.

Den 23-årige offensivspiller rygtes kraftigt til Arsenal i disse dage.

Og selvom udsigten til at få en ny spiller ofte vækker glæde blandt de forskellige fodboldklubbers fans, så er det ikke tilfældet for alle.

I hvert fald har flere Arsenal-fans klart og tydeligt tilkendegivet, at man faktisk ikke har lyst til at se Noni Madueke rykke til det nordlige London.

Flere medier, herunder football.london, skriver nemlig, at der er blevet startet en underskriftsindsamling mod Noni Maduekes skifte til Arsenal.

Torsdag eftermiddag havde over 2.000 Arsenal-fans skrevet under.

Desværre for dem, har Fabrizio Romano torsdag aften skrevet sit velkendte 'here we go' til handlen - en frase, der næsten altid betyder, at et skifte kommer til at ske.

Ifølge hans oplysninger betaler Arsenal 50 millioner pund for den nu snart forhenværende Chelsea-spiller.

Det forlyder, at Noni Madueke bliver udstyret med en aftale af fem års varighed.

Første opgav for hans vedkommende må være at modbevise alle dem, der helst havde været ham foruden.

Noni Madueke scorede i sidste sæson syv gange og noterede sig for fire oplæg i 32 Premier League-kampe.

Officielt: Christian Nørgaard på plads i Arsenal

Mest læste

Notifications

Notifikationer