Officielt: Theo Hernandez på plads i Saudi-Arabien Foto: Matteo Ciambelli/REUTERS

Officielt: Theo Hernandez på plads i Saudi-Arabien

Al-Hilal har fået sig en fransk venstreback.

Foto: Matteo Ciambelli/REUTERS

Efter seks år er det slut.

AC Milan bekræfter således på sin hjemmeside, at man har solgt Theo Hernandez til saudiarabiske Al-Hilal.

Den 27-årige venstreback har ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano kostet 25 millioner euro, svarende til 187 millioner kroner.

Samme transferjournalist skriver, at han er blevet udstyret med en aftale af tre års varighed.

Theo Hernandez kom til AC Milan fra Real Madrid tilbage i 2019.

Siden er det blevet til 262 kampe med 34 scoringer og 45 oplæg til følge.

Han har 38 franske A-landskampe under bæltet.

Al-Hilal endte i sidste sæson på andenpladsen i Saudi Pro League, otte point efter Al-Ittihad på førstepladsen og fem point foran Al-Nassr på tredjepladsen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer