Officielt: Jordan Henderson får ophævet sin kontrakt efter eget ønske Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Officielt: Jordan Henderson får ophævet sin kontrakt efter eget ønske

Den engelske landsholdsspiller er færdig i den hollandske hovedstadsklub.

JOrdan Henderson klapper med hænderne over hovedet.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Jordan Henderson er færdig i Ajax.

Klubben har imødekommet spillerens eget ønske om at ophæve spillerens kontrakt i klubben, selvom aftalen faktisk løb ét år endnu.

Henderson, der var anfører i den hollandske hovedstadsklub, kan dermed frit afsøge mulighederne hos andre klubber efter to sæsoner i Ajax.

- Jeg vil gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed for alle i og omkring Ajax for at give mig muligheden for at repræsentere denne fantastiske institution i de sidste par år. At spille for denne klub har være en ære i sig selv.

- At bære anførerbindet betyder endnu mere. Min eneste fortrydelse er, at vi ikke formåede at levere mere succes til de fantastiske fans. De fortjener at fejre store titler igen, og det er jeg sikker på, at de kommer til, fortæller Henderson til klubbens hjemmeside.

Henderson kom til Æresdivisionen efter et ophold i saudiarabiske Al-Ettifaq på under seks måneder. Her blev det til 57 kampe i Ajax-trøjen med en enkelt scoring og ni oplæg til følge. Desduen blev det til en femteplads og andenplads i hans to sæsoner i Ajax.

Jordan Henderson er dog mest kendt for sin tid i Liverpool, hvor han også var anfører i dele af de 11 sæsoner og lige knap 500 kampe, han nåede i klubben

Mest læste

Notifications

Notifikationer