Medie: Thomas Frank pønser på endnu en monstertransfer
Thomas Frank er nok engang klar med det store checkhæfte i Tottenham.

De har dybe lommer i Tottenham.
Mohammed Kudus menes allerede at være på vej til klubben for en transfersum på hele 55 millioner pund svarende til 476 millioner kroner, men Thomas Frank lyster flere indkøb.
I hvert fald beretter flere medier herunder The Athletic og Sky Sports, at Spurs er ude efter endnu en stor signing, som angiveligt bliver endnu dyrere.
Der er tale om Nottingham Forest-stjernen Morgan Gibbs-White, som angiveligt kommer til at koste 60 millioner pund, som svarer til små 520 millioner danske kroner.
Øvrige transferjournalister som Fabrizio Romano og Ben Jacobs melder tilmed, at en aftale allerede skulle være på plads imellem Tottenham og Nottingham Forest.


Angiveligt skal den 25-årige englænder til lægetjek i løbet af fredag.
Morgan Gibbs-White var en af de bærende kræfter for det Nottingham Forest-hold, der i fjor var tæt på at spille sig i europæisk fodbold.
Her bidrog den offensive midtbanespiller med syv scoringer og ti oplæg i 34 Premier League-kampe.
Tottenham Hotspur
Thomas Frank













