Officielt: F.C. København henter kroatisk PAOK-keeper Foto: fck.dk

Officielt: F.C. København henter kroatisk PAOK-keeper

Dominik Kotarski er ny keeper i F.C. København.

FCK henter målmand Dominik Kotarski
Foto: fck.dk

F.C. København har fundet løsningen på sit keeperproblem.

Han hedder Dominik Kotarski, og han hentes i græske PAOK.

Det oplyses ikke, hvor lang en aftale, han er blevet udstyret med.

Der er dog tale om et permanent skifte for den 25-årige målmand.

I den bedste græske fodboldrække, Super League 1, har han spillet 70 kampe.

Dominik Kotarski præsenteres i FCK
Foto: FCK Media

- Jeg er virkelig glad for at være her. F.C. København er Skandinaviens største klub, og det her er et stort skridt i min karriere.

- Jeg har fulgt klubben og set, hvordan man spiller med ambitioner både i ligaen og i Europa, og jeg vil gøre alt for at bidrage til nye succeser.

- Jeg har haft gode samtaler med klubben og kan mærke, at det er det rigtige næste skridt for mig. Nu glæder jeg mig til at komme i gang, møde fansene og vise, hvad jeg står for, siger Kotarski.  

Han har fået sin fodboldopdragelse i både Dinamo Zagreb og Ajax.

Det er blevet til to A-landskampe for Kroatien samt 50 U-landskampe.

Overblik: Se alle officielle transfers fra sommeren 2025

Mest læste

Notifications

Notifikationer