Medie: Anderlecht lurer på Viborg-profil
Assistmageren Serginho tiltrækker sig efter sigende interesse fra Anderlecht.

Viborg FF kan meget vel få svært ved at holde på Serginho denne sommer.
Den vævre kantspiller har allerede været meldt tæt på et skifte tidligere, og nu er der angiveligt bud efter ham igen.
Denne gang er det Anderlecht, der har set sig lun på ham.
Det skriver transferjournalisten Sacha Tavolieri.
Anderlecht skulle internt sætte stor pris på Serginhos evner, lyder det.
Samtidig har den belgiske storklub dog også fokus på at få solgt spillere, så man skaber luft i budgettet til at handle.
Der meldes intet om en eventuel pris, ej heller om der er indledt forhandlinger.
Seringho bidrog i sidste sæson med fem scoringer og 14 oplæg i 24 Superliga-kampe.
Hans kontrakt med Viborg FF strækker sig frem til næste sommer.
Viborg FF
RSC Anderlecht













