Carlo Ancelotti idømt et års fængsel
Den tidligere Real Madrid-cheftræner er blevet idømt en fængselsstraf.

Brasiliens landstræner Carlo Ancelotti er blevet idømt et års fængsel for skattesnyd, mener det spanske nyhedsbureau EFE at vide.
Straffen kommer på grund af en skattesag fra 2014, hvor Ancelotti ikke har haft rent mel i posen.
Udover fængselsstraffen har italieneren fået en bøde på 386.361 euro, svarende til lige under 2,9 millioner kroner.
Ancelotti har under retssagen d. 2. og 3. april sagt, at han aldrig forsøgte at begå skattesnyd. Han gjorde blot, som han blev rådet til at klubben og sine rådgivere.
Anklageren påstod, at Ancelotti havde snydt den spanske stat for 1.062.079 euro, svarende til cirka otte millioner kroner.
Den 66-årige var Real Madrid-træner fra 2013 til 2015 og igen fra 2021 til 2025.

Carlo Ancelotti













