FCK taber test mod Hillerød Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK taber test mod Hillerød

F.C. København kunne ikke få skovlen under Hillerød Fodbold i løbet af den ene time, som onsdagens testkamp varede.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tidligere på måneden blev F.C. København nødt til at aflyse sin testkamp mod Sparta Prag på grund af tordenvejr.

I stedet planlagde man en testkamp mod Hillerød Fodbold.

Den kamp blev spillet onsdag middag.

Selvom modstanderen - med al respekt for Hillerød - var af en lavere kaliber, lykkedes det ikke FCK at vinde kampen. I stedet indkasserede man et 0-1-nederlag hjemme på eget træningsanlæg.

Kampen blev spillet i et specielt format, 45+15, og varede altså dermed kun en time.

Ved pausen var stillingen 0-0, inden Betinia Liga-mandskabet fik skovlen under det danske mesterhold med en sen scoring på direkte fi´rispark af Adrian Justinussen.

Kampen kommer bare én dag efter FCK's 1-1-kamp mod FC Fredericia.

FCK spiller næste gang lørdag mod Hamburger SV.

Du kan se FCK's startellever til onsdagens test nedenfor.

Mest læste

Notifications

Notifikationer