Birk: Arbejder med vores gennembrudsspil
Brøndby er på træningslejr i Østrig, hvor der arbejdes på de små detaljer.

I disse dage er Brøndby-mandskabet på træningslejr i Østrig, hvor holdet arbejder frem mod Superliga-starten.
- Humøret er godt. Det regner en lille smule hernede, banen har været god i dag (red. tirsdag), og vi har fået trænet godt, så grundlæggende er der over hele linjen en rigtig fin stemning.
- Jeg elsker at være hernede med bjergene i baggrunden mens man træner, det er jo fantastisk. Det er et dejligt sted, fortæller Frederik Birk på Brøndbys hjemmeside.
Der venter Brøndby to testkampe i Østrig, hvor østrigske LASK Linz og tyske Hertha Berlin er modstanderne.
Der bliver arbejdet med de små detaljer på træningslejren.
- Det har været rigtig fint, og vi har arbejdet lidt i dybden med vores gennembrudsspil, specielt når vi er højere på banen og de restforsvarsspositioner, der skal ligge der, og jeg synes virkelig, at de to træningspas, vi har haft, har vi været stærke i de to ting.
- Så ros til spillerne for at tage godt imod, både på taktikbrættet i mødelokalet, men også når vi omsætter det på banen.
Brøndbys næste testkamp er onsdag kl. 17 mod LASK Linz.

Brøndby har for nyligt sagt farvel til én af klubbens største profiler.
Læs mere her:

Brøndby IF












