To nye stillinger i Brøndby: Ansætter tysk teknisk direktør Foto: Lars Jacobsen

To nye stillinger i Brøndby: Ansætter tysk teknisk direktør

Brøndby IF har ansat en teknisk direktør i en nyoprettet stilling.

Brøndby-spillerne foran Brøndby-fansene før superliga-kampen mellem OB og Brøndby
Foto: Lars Jacobsen

Der kommer nye ansigter til ledelsesgangen på Vestegnen.

Tirsdag formiddag oplyser Brøndby IF nemlig, at man har oprettet to nye stillinger i form af en teknisk direktør og en 'Head of Football Operations'.

I rollen som teknisk direktør har de blå-gule ansat den 33-årige tysker Julius Ohnesorge, som kommer fra den samme stilling i den tyske 3. Liga-klub Hansa Rostock.

- Som teknisk direktør får Julius ansvaret for at sikre synergi på tværs af den sportslige organisation og integrere alle områder relateret til performance i klubben - fra Superliga-holdet og hele vejen ned til Masterclass.

- Brøndby IF arbejder målrettet på at skabe et miljø med høj sportslig kvalitet for både spillere og stab. En af de centrale opgaver for den tekniske direktør vil være at strømline og optimere alle præstationsrelaterede områder, herunder spillerudvikling, helbredsdata og sportslig analyse. Dette vil ske i tæt samarbejde med de faglige specialister i hver afdeling, skriver Brøndby på sin hjemmeside.

Brøndby-spillerne foran Brøndby-fansene før superliga-kampen mellem OB og Brøndby
Foto: Lars Jacobsen

Rollen som 'Head of Football Operations' i Brøndby IF bliver med øjeblikkelig virkning tiltrådt af den nu forhenværende Team Manager for Superliga-truppen, Daniel Martinus.

Den nye rolle indebærer blandt andet et bredere operationelt og administrativt ansvar i den sportslige sektor, skriver Brøndby.

Mest læste

Notifications

Notifikationer