Nyindkøb sender Chelsea i VM-finalen med to kanonscoringer
Joao Pedro fik en godkendt startdebut, og sendte Chelsea i finalen ved VM for klubhold.

Chelsea er i finalen ved VM for klubhold.
I semifinalen ekspederede London-klubben brasilianske Fluminense ud af turneringen med en 2-0-sejr i New Jersey.
Her var det Chelsea nyindkøbte angriber, Joao Pedro, der løb med rampelyset, efter at han scorede kampens to mål i sin startdebut for The Blues.
Efter bare 18 minutter af kampen scorede han sit første mål i Chelsea-trøjen, da han modtog bolden på kanten af feltet, og efter ha fik bolden under kontrol, bragede han bolden op i det modsatte hjørne.
Undervejs bød de brasilianske semifinalister sig også til, og det tvang blandt andet Cucurella til at redde bolden på stregen, så der forblev et nul ud for Chelseas navn.

I anden halvleg fordoblede Joao Pedro både Chelseas føring og sin målkonto i klubben, da han blev sendt afsted i en kontra mod landsmændenes mål. Da han nåede ind i feltet, tog han et træk ind i banen, og så smaskede han bolden ind via overliggeren til kampens slutresultat, 0-2.
Hvem Chelsea skal møde i finalen bliver afgjort i morgen, onsdag den 9 juli, hvor Paris Saint-Germain krydser klinger med Real Madrid i den anden semifinale.
Du kan se scoringerne herunder:
Fluminense 0-1 Chelsea (Joao Pedro, 18')
¡ES UN GOL BRUTAL! ¡ES UN GOL QUE NO CELEBRA EN SEÑAL DE RESPETO A FLUMINENSE! 🙌
Joao Pedro nos regala una de las obras de arte de este Mundial 🚀@FIFACWC | Todos los partidos gratis en https://t.co/yWCWbevPop pic.twitter.com/wvfKqkArMP
— DAZN Fútbol (@DAZNFutbol) July 8, 2025
Fluminense 0-2 Chelsea (Joao Pedro, 56')
LA LEY DEL EX DESTROZANDO A FLUMINENSE 😮
¡GOL SENSACIONAL DE JOAO PEDRO PARA PEDIR SITIO EN LA FINAL DEL MUNDIAL! ¡QUÉ PASADA! 🚀@FIFACWC | Todos los partidos gratis en https://t.co/yWCWbevPop pic.twitter.com/u6c8lnWEza
— DAZN Fútbol (@DAZNFutbol) July 8, 2025
Chelsea FC













