Bekræftet: Zubimendi skifter til Arsenal Foto: Arsenal

Bekræftet: Zubimendi skifter til Arsenal

Arsenal har sikret sig en spansk midtbaneprofil fra LaLiga.

Foto: Arsenal

Martin Zubimendi er netop blevet præsenteret i Arsenal.

Den 26-årige midtbaneprofil skifter fra Real Sociedad til Arsenal på en lang kontrakt. Det fremgår dog ikke, hvor langt den strækker sig.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har Arsenal betalt 65 millioner euro for den Zubimendi, der får trøjenummer 36 i London-klubben.

I Real Sociedad har spanieren spillet 236 kampe, efter han kom op på førsteholdet fra klubbens akademi.

Han har tidligere spillet sammen med en anden spiller i den nuværende Arsenal-trup, nemlig Mikel Merino. De to var med til at tage Real Sociedad hele vejen gennem Copa del Rey, den spanske pokalturnering, som klubben vandt i 2019/20-sæsonen.

Nu skal han i stedet tørne ud for The Gunners under Mikel Arteta

Zubimendi har også spillet 19 kampe for det spanske landshold, hvor det er blevet til to mål. Han var også med, da Spanien blev europamestre sidste sommer.

Han kommer ind på en midtbane, der i Arsenal er blevet udvandet denne sommer, blandt andet med afgangen af Thomas Partey.

Senere har Partey fået voldtægtsanklager på nakken. Læs mere om det her:

Bekræftet: Arsenal-stjerne sigtet for voldtægt

Mest læste

Notifications

Notifikationer