Thomas Müller er færdig i Bayern: Her er hans trofæskab
Bayern-legenden har vundet det hele.

Han kom til Bayern Münchens ungdomsafdeling i 2000, og siden da er den nu 35-årige raumdeuter blevet én af de mest ikoniske spillere i storklubbens gloværdige historie.
Siden sin debut for førsteholdet som 18-årig i 2008 er det kun gået én vej for Müller, der siden har noteret sig for 756 optrædener for sydtyskerne, hvor det er blevet til 250 mål og 276 oplæg.
Én ting er sikkert, når man trækker Bayern München-trøjen over hovedet i så mange sæsoner. Du kommer til at vinde trofæer - og det har Müller i den grad gjort.
Hele 13 Bundesliga-mesterskaber er det blevet til.
Derudover har han vundet den tyske pokalturnering seks gange, otte tyske supercups, to europæiske supercups, to verdensmesterskaber for klubhold og to gange har han løftet pokalen med de store ører, Champions League-trofæet.
Udover en fuldstændig fantastisk karriere i Bayern München, har Müller også spillet 131 kampe for det tyske landshold, hvor han har scoret 45 mål og lavet 41 oplæg.
Højdepunktet for landsholdet kom i 2014, da tyskerne vandt verdensmesterskabet i Brasilien, og undervejs sendte værterne ud med et legendarisk 7-1 resultat.

Müllers fremtid er endnu ikke på plads. Men der har været rygter.
Læs mere her:

Bayern München












