Åh nej, Højlund: United meldes i dialog med tidligere Everton-spids
Rasmus Højlund kan meget vel være på vej ud af døren i Manchester United, som jagter en ny angriber.

Der mangler mål i Manchester United.
I den forgangne sæson var det kun de tre nedrykkere i form af Leicester, Ipswich og Southampton samt Everton, der scorede færre mål i Premier League.
Således mener den engelske tabloidavis The Sun at vide, at Rasmus Højlund er blevet kanonføde hos De Røde Djævle, som i stedet meldes varme på en ny angriber.
Mediet beretter nemlig, at United har taget kontakt til Dominic Calvert-Lewin, som netop har forladt Everton, da hans kontrakt udløb.


Dog melder The Sun intet om, hvorvidt den tidligere Everton-spids er interesseret i at komme til Manchester United.
Ligeledes lyder meldingen, at Rasmus Højlund, Marcus Rashford, Alejandro Garnacho, Jadon Sancho og Antony alle kigger ind i et muligt United-exit.
Om Calvert-Lewin er svaret på Manchester Uniteds kvaler foran mål virker dog noget usandsynligt, da den 28-årige englænder blot scorede tre mål i den forgangne Premier League-sæson, hvor han ellers blev noteret for 26 optrædener.
Rasmus Højlund bidrog selv med fire scoringer i sine 32 Premier League-optrædener.
Rasmus Højlund
Manchester United












