CV om salg: Sigurd fortjener at spille Foto: AGF

CV om salg: Sigurd fortjener at spille

Salget af Sigurd Haugen er den bedste løsning for begge parter, siger fodbolddirektør.

Foto: AGF

Det blev aldrig helt det, som AGF drømte om.

Da norske Sigurd Haugen blev købt dyrt til klubben i 2022, havde aarhusianerne nok håbet på mere end seks mål tre år efter.

Nu skilles vejene for AGF og Sigurd Haugen, da angriberen er solgt til tyske TSV 1860 München. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Det er bedst for både klubben og spilleren, siger sportsdirektør i AGF, Carsten V. Jensen, i forbindelse med offentliggørelsen.



- Det er en fin mulighed for Sigurd, der havde en god tid i seneste sæson i Tyskland, og han ville gerne tilbage til 3. Bundesligaen og til Tyskland. Med en god gruppe angribere i vores aktuelle trup, er det her også en fornuftig løsning fremadrettet for både Sigurd og AGF.

Foto: AGF

- Sigurd fortjener at spille og jagte mål - det får han nu chancen for efter vi har lavet en aftale med 1860 München, og vi ønsker Sigurd alt det bedste og held og lykke med de nye udfordringer, siger 'CV'.

I den forgangne sæson tørnede Haugen ud for Hansa Rostock, der ligesom 1860 München spiller i 3. Liga i Tyskland.

Overblik: Se alle officielle transfers fra sommeren 2025

Mest læste

Notifications

Notifikationer