Rod i økonomien: Engelsk klub må ikke handle i tre transfervinduer Foto: Ed Sykes/Action Images/Ritzau Scanpix

Rod i økonomien: Engelsk klub må ikke handle i tre transfervinduer

Den engelske klub Hull må ikke hente nye spillere før januar 2027.

Foto: Ed Sykes/Action Images/Ritzau Scanpix

Hull City er blevet straffet af EFL (The English Football League, red.).

Det betyder, at Championsship-klubben ikke må skrive under med nye spillere før januar 2027. Det bekræfter klubben selv på det sociale medie X.

Straffen er givet på baggrund af tvivl om klubbens økonomi i forbindelse med en transferbetaling til Aston Villa, da Hull hentede kantspiller Louie Barry i sidste sæson.

Det skulle dog ikke være den eneste sag, hvor Hull skylder penge for transfere. Det skriver BBC.

Derfor må Hull nu ikke hente nye spillere, hvor der er et beløb involveret.

Afgørelsen i sagen har været forsinket, men er altså udkommet fredag.

Hull City oplyser, at de appellerer afgørelsen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer