Kontrakten var udløbet: Everton-stopper bliver alligevel Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Kontrakten var udløbet: Everton-stopper bliver alligevel

Michael Keane tager endnu en tørn i Evertons centrale forsvar.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Michael Keane har egentlig været klubløs i fire dage.

Hans kontrakt med Everton løb nemlig ud med udgangen af juni.

Nu er parterne dog kommet frem til, at de ikke er færdige med hinanden.

Den blå Merseyside-klub skriver således på sin hjemmeside, at den 32-årige midtstopper har underskrevet en ny kontrakt.

Den nye aftale gælder for hele den kommende sæson.

På det tidspunkt vil han have tilbragt ni sæsoner i streg som Everton-spiller, efter han kom til klubben i 2017.

Han står derfor også allerede noteret for 230 Everton-kampe, hvoraf de 197 har været i Premier League.

Det gør ham til den spiller med 17. flest kampe for klubben.

Michael Keane begyndte sin karriere i Manchester United, som han i 2015 sagde endegyldigt farvel til efter en lang række lejeophold.

Mest læste

Notifications

Notifikationer