– Hvis Feyenoord køber ham, er klubben skyld i civiles død i Ukraine!
Linjerne er trukket skarpt op i hollandsk fodbold.

Costaricanske Manfred Ugalde er blevet centrum for toppolitisk tovtrækkeri.
Den 23-årige angriber er tilsyneladende interessant for hollandske Feyenoord, der på rygtebørsen sættes i forbindelse med et køb.
Ugalde skiftede i januar sidste år fra hollandske Twente til russiske Spartak Moskva, og selvom Spartak kun blev nummer fire i den russiske liga i 2024-25-sæsonen, så løb Ugalde med titlen som ligaens topscorer med sine 17 fuldtræffere.
Skulle Feyenoord ende med at købe Ugalde, kan Rotterdam-klubben formentlig se frem til lidt af en shitstorm, som allerede er under opsejling.
På X tegner formanden for VVCS - den hollandske spillerforening - Levchenko Evgeniy stregerne helt skarpt op, når det kommer til at køb af spillere fra russiske klubber.
- Jeg har med forbløffelse læst i diverse medier, at Feyenoord ønsker at handle med Spartak. Hvis man køber en spiller fra den russiske liga i disse tider, gør man sig skyldig i civiles død i Ukraine.
- Med sådan en transfer sponsorerer man den russiske krig.
- Derudover er Lukoil, hovedsponsoren i Spartak, brændstofleverandør til den russiske hær, lyder det fra Levchenko Evgeniy.
47-årige Levchenko Evgeniy blev født i Kostiantynivka, der i skrivende stund ligger praktisk talt midt i frontlinjen i krigen i Ukraine - bare 25 kilometer sydvest for Bakhmut.
Da Evgeniy blev født i 1978 var byen sovjetisk, men siden blev både byen og hele Donetsk-regionen som bekendty ukraisnk.
Evgeniy startede sin egen karriere i Mettalurg Kostiantynivka, inden han skiftede til Shakhtar Donetsk. Fra januar 1996 til sommeren 1996 repræsenterede han russiske CSKA Moskva, inden han skiftede til hollandske Vitesse.
Siden repræsenterede han både hollandske Helmond Sport, Cambuur, Sparta Rotterdam, Groningen og Willem II, og i 2001 fik han hollandsk statsborgerskab.
Fra sommeren 2009 til sommeren 2010 var han atter tilbage i russisk fodbold, hvor repræsenterede Leon Saturn Ramenskoe i den bedste russiske række.
Han sluttede karrieren hos australske Adelaide United i marts 2012, og siden 2019 har han været formand for den hollandske spillerforening.
Feyenoord












