Hercules sender Fluminense i semifinalerne ved klub-VM
Semifinalerne ved klub-VM kommer til at byde på minimum ét brasiliansk hold.

Al-Hilal har haft et flot klub-VM.
Den saudiarabiske klub kan blandt andet kigge tilbage på en pointdeler mod Real Madrid og en sejr over Manchester City i forlænget spilletid.
Men nu er det slut.
Fluminense viste sig nemlig værende for stor en mundfuld fredag aften dansk tid. Således blev det til en 2-1-sejr for brasilianerne.
Kampens første scoring faldt fem minutter før pausen, da Martinelli sendte Fluminense på sejrskurs.
Kort efter måtte Fluminenses 44-årige keeper, Fabio, diske op med en kæmpe redning for at holde Al-Hilal fra fadet.
Det gav et hjørnespark, hvor et benspænd i første omgang fik dommeren til at tildele Al-Hilal et straffespark - som siden blev annulleret efter et VAR-tjek.
Kort efter pausen fik den saudiarabiske dog sin udligning, da Marcos Leonardo stod rigtigt placeret til en nedfaldsbold i feltet.
Det endte dog med at være uden betydning, for efterfølgende viste Hercules flot kynisme foran mål, da han med 20 minutter igen blev matchvinder med sin scoring til 2-1 for brasilianerne.
Chelsea ramler natten til lørdag sammen med Palmeiras i en af de øvrige kvartfinaler. Hvis den engelske storklub snubler, er der pludseligt to brasilianske klubber i semifinalerne.













