Brøndby-boss om Mensah: En kulturbærer i BIF Foto: Brøndby

Brøndby-boss om Mensah: En kulturbærer i BIF

Kevin Mensah er tilbage på Vestegnen i en ny rolle, men med afsæt i sine tidligere præstationer for Brøndby IF.

Foto: Brøndby

Brøndby får et nyt, men dog meget velkendt, ansigt ind i trænerstaben.

Den tidligere BIF-spiller Kevin Mensah er fredag blevet offentliggjort som ny individuel træner i staben omkring Brøndby-holdet.

Det skyldes i høj grad det kendskab, som Mensah har til de blågule, og den erfaring han har med fra sin egen tid som spiller i klubben. Det fortæller Brøndbys fodbolddirektør Benjamin Schmedes.

- Som spiller har Kevin altid udvist stærke lederegenskaber, høj professionalisme og et indgåendekendskab til, hvad det vil sige at være en del af Brøndby IF.

- Vi ser et stort potentiale i at trække på hans erfaring og relationer i arbejdet med den individuelle udvikling af vores spillere, og derfor er vi glade for, at vi får tilknyttet Kevin til vores trænerstab, siger Schmedes til Brøndbys hjemmeside.

Kevin Mensah har tidligere båret anførerbindet i Brøndby, som han har spillet nåede i alt 157 kampe for.

Foto: Brøndby

Det gør ham også til en person på Vestegnen, der ved, hvad Brøndby står for på de indre linjer og udadtil.

- I sin rolle som spiller var Kevin en kulturbærer i Brøndby IF, og vi ser det derfor som en ansættelse, der både bygger videre på vores identitet og styrker vores daglige arbejde i træningsmiljøet, siger Benjamin Schmedes.

Mensah har allerede haft første arbejdsdag i sin nye trænerrolle.

Læs mere om ansættelsen herunder:

Kevin Mensah vender tilbage til Brøndby IF

Mest læste

Notifications

Notifikationer