Dårligt vejr aflyser FCK-test mod Brian Priske og Sparta Prag
En masse regn og torden er skyld i, at F.C. København og Sparta Prag ikke kan gennemføre den planlagte testkamp.

Afblæst.
Det var ikke mange spilminutter, FCK og Sparta Prag nåede at stå over for hinanden i, før vejret ødelagde testen.
For efter 16 minutter måtte de to hold forlade en regntung bane med kraftig torden over sig.
Få minutter forinden havde Sparta Prag bragt sig foran på mål af Jan Kutcha.
F.C. København har dog netop meldt ud, at kampen ikke bliver genoptaget. Holdene ventede ellers godt en halv time, inden det blev besluttet, at kampen skulle aflyses.
Dermed fik FCK ikke meget ud af sine testkampe på træningslejr i Østrig. Mod Ludogorets spillede løverne 0-0 mandag aften.
Allerede tirsdag i næste uge skal de danske mestre i træningskamp på dansk jord. Datoen er dog blevet rykket. Læs mere her:

F.C. København
Sparta Prag












