Arne Slot: Klar besked til familien – You Never Walk Alone Foto: Action Images via Reuters/Jason

Arne Slot: Klar besked til familien – You Never Walk Alone

Liverpool-cheftræneren sætter ord på tabet af Diogo Jota.

Foto: Action Images via Reuters/Jason

- You Never Walk Alone.

Ovenpå Diogo Jotas tragiske dødsfald har cheftræner Arne Sloth svært ved at finde ordene, men en besked vil han med sikkerhed have når til den efterladte familie af den nu tidligere Liverpool-spiller og hans bror.

Den sætning, der af de fleste forbindes med netop Liverpool, skal forsikre familien om, at de ikke står alene med den sorg, de gennemgår.

En sorg, der også har sat sig i Arne Slot.

- Hvad skal jeg sige? Hvad kan nogen sige på et tidspunkt som dette, hvor chok og smerte er så utrolig rå? Jeg ville ønske, jeg havde ordene, men det har jeg ikke.

- Mine første tanker er ikke en cheftræners. De er en fars, en søns, en brors og en onkels, og de går til Diogo og Andre Silvas familie, som gennemgår et uforståeligt tab.

Foto: Action Images via Reuters/Jason

- Min besked til dem er klar - I er ikke alene. Spillerne, staben, fansene af Liverpool er alle med jer, og fra hvad jeg har set i dag, så gælder det også for resten af fodboldfamilien, skriver Arne Slot på Liverpools hjemmeside.

Arne Slot nåede at være cheftræner for Diogo Jota i en enkelt sæson.

Den sæson endte dog som bekendt med et engelsk mesterskab til Liverpool.

Der er kommet flere reaktioner fra fodboldverdenen på Jotas dødsfald. Læs mere her:

Wolves begræder dødsfald: Jota forlod klubben som en stjerne og vil altid være det

Mest læste

Notifications

Notifikationer