Officielt: Rasmus Falk vender hjem Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Officielt: Rasmus Falk vender hjem

Rasmus Falk er efter ni år i F.C. København nu tilbage i OB.

Rasmus Falk efter en kamp for F.C. København.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Så blev den officiel.

Rasmus Falk er tilbage i OB.

Det bekræfter det fynske fodboldflagskib på sin hjemmeside onsdag.

Genforeningen sker efter ni år, som den 33-årige midtbanespiller alle har tilbragt i F.C. København.

OB er som nævnt absolut intet nyt bekendtskab for Rasmus Falk, der inden han drog til FCK nåede at spille 166 kampe fra 2010 til 2016 for fynboerne.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at skiftet har været et stort ønske for både OB og Rasmus Falk.

Han er blevet udstyret med en aftale af tre års varighed i sin "nye" klub.

Rasmus Falk kom til OB fra Middelfart tilbage i 2005.

Det oplyses ikke, hvor meget OB har måttet punge ud med for at få hentet Rasmus Falk tilbage.

Han havde dog fortsat to år mere i sin aftale med FCK.

I alt blev det til 339 kampe i FCK-trøjen for Rasmus Falk, der dermed er den spiller med næstflest kampe nogensinde for klubben.

OB's fans kan allerede onsdag klokken 16.00 møde ham i OB Fanshoppen i Kongensgade.

Mest læste

Notifications

Notifikationer