Officielt: Chelsea henter Joao Pedro på lang aftale Foto: Action Images via Reuters/Peter

Officielt: Chelsea henter Joao Pedro på lang aftale

Den brasilianske landsholdsspiller er nu fortid i Brighton.

Joao Pedro under en kamp for Brighton.
Foto: Action Images via Reuters/Peter

Rygterne har været mange og længe - og nu er den god nok.

Joao Pedro er ny mand i Chelsea.

Det oplyser den kongeblå London-klub på sin hjemmeside.

I bedste Chelsea-stil er han blevet udstyret med en aftale af hele otte års varighed frem til 2033.

Den 23-årige angriber er et produkt af Fluminense, hvor han også fik sit gennembrud på seniorplan.

Som teenager netterede han 10 gange i 36 kampe, inden han tog turen til engelsk fodbold i form af Watford.

I 2023 skiftede han til Brighton og scorede i sin debutsæson 19 mål.

- Alle ved, at det her er en stor klub med en stor historie. De har har haft store spillere tidligere og har det også nu, så jeg er spændt på at tilslutte mig. Når man er Chelsea-spiller handler det om én ting: At vinde, siger han.

Joao Pedro tilslutter sig med det samme resten af Chelsea-truppen til klub-VM i USA.

Mest læste

Notifications

Notifikationer