Officielt: Casper Nielsen skifter klub i Belgien Foto: Standard de Liège
Jupiler Pro League

Officielt: Casper Nielsen skifter klub i Belgien

Han skifter Flandern ud med Wallonien, men han bliver i Belgien.

Casper Nielsen
Foto: Standard de Liège

Casper Nielsen har officielt forladt Club Brugge.

Det er dog ikke en lang tur, han tager sin familie med på. Knapt 200 kilometer mod sydøst går turen.

Den 31-årige vestjyde har nemlig skrevet kontrakt med Standard Liège for de kommende tre sæsoner.

- Under vores samtaler følte jeg, at ledelsen i Liège virkelig ønskede, at jeg skulle være en del af deres nye projekt, og det gav mig et stort ønske om at slutte mig til denne klub, som har vist mig stor tillid og respekt.

- Jeg tror, jeg her vil finde den passion og spilleglæde, som kendetegner mig, og jeg glæder mig til at møde Rouches-fansene igen – denne gang på deres side, lyder det fra Casper Nielsen.

Casper Nielsen kom til Club Brugge fra de nuværende belgiske mestre Royal Union Saint Gilloise i sommeren 2022. Inden da havde esbjergenseren tilbragt to og et halvt år på Fyn i OB.

Casper Nielsen
Foto: Standard de Liège

Det var dog i hjembyen Esbjerg, at karrieren for alvor tog fart i ungdomsårene, og midtbaneslideren nåede da også 107 førsteholdskampe for barndomsklubben.

I Liège er de glade for, at det nu er lykkes at hente den danske midtbanespiller.

- Casper Nielsen har bevist sit værd i vores liga og var en prioritet for os i denne sommers transfervindue. En ægte drivkraft på midtbanen, hans mentale styrke, hans spillestil og hans tilgang passer perfekt til Standard de Lièges DNA, lyder det fra den belgiske landsholdlegende Marc Wilmots, der er sportsdirektør i Standard Liège.

Casper Nielsen skifter fra en klub, der har vundet det belgiske mesterskab 19 gange til en klub, der vundet mesterskabet 10 gange.

Den seneste mesterskabsfejring kom for Standard Liège i 2008-09-sæsonen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer