OB-bosser ville hente Falk til Brøndby: Gjorde en ihærdig indsats
Troels Bech fortæller, at han og OB-træner, Alexander Zorninger, gjorde en ‘ihærdig’ indsats for at hente Rasmus Falk til Vestegnen, da de begge var ansat i Brøndby.

Rasmus Falk vender hjem til OB.
Troels Bech, sportsdirektør i OB, og Alexander Zorninger, cheftræner i OB, kan dermed se frem til at arbejde sammen med den vævre midtbanespiller i Ådalen - noget, de har forsøgt tidligere også.
Da de begge var ansat i Brøndby forsøgte de 'ihærdigt' at hente Falk til de blågule, fortæller Troels Bech i forbindelse med præsentationen i Rasmus Falk i OB.
- Det må være en meget lille overraskelse for folk, at der ser jeg jo et rigtig godt match (Zorniger og Falk, red.). Jeg ved, at Zorniger, i den tid han var i Brøndby, sad og irriterede sig over, at vi ikke fik Rasmus [Falk] til Brøndby - hvad vi faktisk gjorde en ihærdig indsats for dengang.

- Sidenhen har jeg også hørt Rasmus [Falk] sige "det ser spændende ud, det kunne jeg da godt forestille mig," og nu får vi chancen, uddyber Troels Bech til Viaplay.
Chancen for at arbejde sammen passer godt ind, da Rasmus Falk besidder nogle af de kvaliteter, som OB kommer til at få brug for, lyder det fra sportsdirektøren.

- Grunden til at jeg tror, at Rasmus [Falk] passer så godt ind, er, at han er en ekstremt dygtig presspiller, og så har han også øje for - selv når rummene er små, og det kan det godt blive på vores hold - at få den bragt videre ud, hvor der er plads. Det er nøglen i vores spillestil.
Alexander Zorniger og Troels Bechs samarbejde i Brøndby indledtes i sommeren 2016, da tyskeren overtog roret i klubben efter Auri Skabalius.

Samme vindue skiftede Rasmus Falk fra netop OB til F.C. København, hvor han siden de seneste ni år har været på kontrakt.
33-årige Rasmus Falk har skrevet under på en treårig kontrakt hos Striwerne.
Troels Bech
Brøndby IF
OB
Rasmus Falk












