Højlund kan strege Juve fra listen: Canadisk angriber meldes på plads Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Højlund kan strege Juve fra listen: Canadisk angriber meldes på plads

Det ser ud til, at det i hvert fald ikke bliver Juventus, der henter Rasmus Højlund.

Jonathan David jubler efter en scoring for Canada.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Rasmus Højlunds fremtid er stadig et tema denne sommer.

Godt nok er han stadigvæk på kontrakt i Manchester United, men særligt i sidste måned blev der skrevet meget om, at den danske angriber skulle være et salgsemne for den engelske storklub.

Én af de klubber, som siden blev meldt interesseret i Rasmus Højlund, er Juventus.

Nu ser det dog ud til, at Torino-klubben har valgt en anden løsning.

Flere medier, herunder transferjournalisten Fabrizio Romano, skriver nemlig onsdag morgen, at Juventus har sikret sig Jonathan David.

Parterne skulle være nået frem til en aftale en i nattens løb.

Den 25-årige angriber bliver udstyret med en lang kontrakt og er nu på vej til lægetjek, inden aftalen lige skal læses igennem og dernæst underskrives.

Juventus får canadieren kvit og frit, fordi hans kontrakt netop er løbet ud i franske LOSC Lille.

Her har han tilbragt de seneste fem år af sin karriere med 232 kampe og 103 scoringer til følge.

Mest læste

Notifications

Notifikationer