Hans Christian Bernat skifter til tysk fodbold
Den tidligere OB-keeper er kommet lidt tættere på Danmark.

Hans Christian Bernat forsætter karrieren i tysk fodbold.
Således oplyser Karlsruher SC, at man har hentet den tidligere OB-keeper til klubben.
Det fremgår ikke, hvor lang en aftale han er blevet udstyret med.
Karlsruher SC har sin daglige gang i den tyske 2. Bundesliga.
Den 24-årige målmand skifter fra Botev Plovdiv i Bulgarien, hvor han i sidste sæson nød stor succes med 14 cleansheets i 37 kampe.
Der er lagt op til, at han skal være førstevalg i sin nye klub:
- Det var vigtigt for os, at vi hurtigt kunne præsentere en ny nummer ét, efter salget af Max Weiß.
- Hans Christians profil gør ham til et fremragende match i vores målmandsteam. han er en ambitiøs og stærk spiller, der kommer med en god mentalitet. Vi er meget tilfredse med, at vi kunne overbevise ham om at tislutte sig KSC, siger klubbens sportsdirektør, Mario Eggimann.
Hans Christian Bernat vinkede farvel til OB sidste sommer.














