Wolves henter norsk målmaskine permanent Foto: Tony O Brien/REUTERS

Wolves henter norsk målmaskine permanent

Jørgen Strand Larsen bliver i Premier League.

Jørgen Strand Larsen jubler
Foto: Tony O Brien/REUTERS

Jørgen Strand Larsen kører på i Premier League.

Således oplyser Wolves, at man har tilknyttet den 25-årige angriber permanent.

Han var i sidste sæson på leje i klubben fra Celta Vigo, men vender altså ikke retur til spansk fodbold.

Han er blevet udstyret med en aftale frem til 2029 i Wolves.

Wolves oplyser, at Jørgen Strand Larsen under sit lejeophold faktisk mere eller mindre selv sørgede for, at hans fremtid lå i Premier League-klubben.

Gennem en række præstationsbaserede klausuler blev hans lejeophold nemlig vekslet til en permanent aftale helt automatisk.

Jørgen Strand Larsen jubler
Foto: Tony O Brien/REUTERS

Det er dog næppe noget, der ærgrer Wolves.

Jørgen Strand Larsen noterede sig nemlig for 14 scoringer i 35 Premier League-kampe i sidste sæson, hvilket er det højeste antal scoringer i en debutsæson nogensinde for en Wolves-spiller.

Den hidtidige rekord blev sat af Raul Jimenez, der scorede 13 Premier League-mål i 2018/19-sæsonen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer