Officielt: Niels Frederiksen og Lech Poznan henter landsholdsspiller hjem
Efter små fem år i Augsburg går turen nu hjem til de polske mestre.

Robert Gumny skal kickstarte sin karriere hjemme i Poznan.
Den 27-årige højreback har tirsdag skiftet tyske Augsburg ud med hjembyen og barndomsklubben Lech Poznan.
Gumny nåede i alt 106 kampe for Augsburg, men inden da blev det til 97 kampe for de nykonede polske mestre, hvor Gumny får danske Niels Frederiksen som cheftræner.
– Jeg føler spænding. Efter fem år vender jeg tilbage til Polen, til min hjemby, hvor jeg blev født, og til min klub, hvor det hele startede i forhold til min fodboldkarriere. Det er længe siden, jeg har haft så mange sommerfugle i maven, som da jeg fandt ud af, at der var en mulighed for at vende tilbage til Lech.
- Jeg havde tilbud fra andre lande, men efter fem år i Tyskland ville jeg gerne hjem. Jeg kan næsten ikke vente på, at sæsonen går i gang, og på at spille i Kolejorz-trøjen, fortæller Gumny.

Højrebacken Gumnby blev i sidste sæson ramt af en korsbåndsskade, som gik ud over spilletiden i både denne og forrige sæson.
Han står noteret for i alt seks polske a-landskampe, hvor den seneste kom i EM-kvalifikationsnederlaget på 3-1 til naboerne fra Tjekkiet i marts 2023.
Gumny har skrevet under på en kontrakt for de kommende to år med en option på yderligere ét år.













